Baby piaff trin

Baby piaff trin

december 14, 2018 Af Camilla Bekkevold

Der er over en måned til at vi skal starte stævne næste gang, så lige nu ligger vi og leger lidt. Det er dejligt når man har tiden til prøve nogle nye ting, helt stille og roligt. Forarbejdet til de højere klasse, skal komme henover en længere periode. Så nu bruger vi lidt tid i træningen, på at ligge nogle grundsten.

Udfordring

Dia sætter sig egentlig rigtig fint til piaffen fra naturens side. Det som er rigtig svært er, at komme ud af det igen. Hvis jeg skridter ind i piaffen og skridter ud igen, så går det fint. Det er lige så snart jeg bare skal trave ud, så enten oversætter hun sig eller har bare svært ved at træde rigtig ud.

Det alt afgørende er, at man har en god rytme og får redet ud rimelig hurtigt efter hun har taget de første piaftrin. Jeg må indrømme, at det er helt vildt svært for det er hele tiden en balancegang. Enten får jeg hende ikke sat nok eller også så får jeg sat hende for meget. På den anden side, er der heller ikke nogen der har lovet, at det ville blive nemt.

Hjælp

Jeg skal have noget hjælp til at holde rytme, sådan at jeg kun skal fokusere på at ride frem igen. Det kan man gøre på flere måder, men jeg synes vi har fundet en god måde der fungere for Dia. Vi har købt en bambuspind, som fungerer som takten. Det er et meget almindeligt redskab, da den kan give en meget roligere rytme end en pisk. Hvis man bruger en pisk, så kan hesten hurtigt tænde op også kommer problemet med at oversætte sig igen.

Det skal selvfølgelig stå fuldstændig klart, at bambuspinden bliver brugt MEGET let på hestens bagpart. Der er altså ikke tale om afstraffelse eller på nogen måde at skade hesten.

Jeg er så heldig at min fantastiske kæreste, kan hjælpe mig lidt med det når han er hjemme. Det er jeg virkelig glad for, da Lone vil få lidt svært ved at gå efter hende når hun sidder foran computeren hjemme. Da jeg har tendens til at slippe tøjlen, roser jeg rigtig meget med stemmen. Når vi så har gjort det to gange og jeg skal skridte lidt, så får hun en masse klap.

Begyndelsen

Her i starten synes jeg det er vigtigt gøre det så let som muligt. Når hun har lært princippet med at gå ind og ud, så kan vi arbejde på at få mere kvalitet. Som hest bliver hun alt for hidsig, hvis man presser hende inden hun mestre det i det små. Det er en vigtig ting at huske, igennem uddannelsen for ellers ryger man hurtigt ind i mange problemer.

Jeg synes hun gør det så fint! Med tiden og med en masse styrke skal det nok blive godt. Hun er min lille brune stjerne.