Borrelia – Tjek efter flåter!

Borrelia – Tjek efter flåter!

maj 20, 2019 Af Camilla Bekkevold

Det er høj sæson for flåter og hvis I ligesom mig rider ud i naturen, så er det med at være ekstra opmærksom!

Flåtbid

For tre uger siden var jeg nede og få en behandling hos Malene Krause i Vedbæk. I min højre knæhas fandt hun en flåt som havde bidt sig fast! Jeg havde på ingen måde lagt mærke til den selv og blev faktisk lidt overrasket. Malene fjernede flåten og vi talte lidt om at jeg skulle være opmærksom om der kom udslæt osv. Også tænkte jeg ikke rigtig videre over det.

I forrig uge, efter jeg havde været op FVR og starte havde jeg virkelig meget hovedpine om mandagen. Det synes jeg godt at man kan få når man er træt, så jeg tænkte ikke videre over det. Samtidig begyndte jeg at få helt hold i nakken og fik en summene fornemmelse i min ene arm. Dette fortsætte helt til torsdag morgen, hvor jeg så ringede til min læge. Hun bad mig komme ned på klinikken, så hun lige kunne se på det.

Jeg kunne ikke se nogen form for udsæt, så jeg overvejede om jeg måske var i underskud af et eller andet. Da jeg kom derned tog min læge sådan en stor lup med lys frem og med den kunne hun se en ring omkring biddet. På baggrund af min hovedpine, ondt i nakken, og ring omkring biddet blev jeg sat på en antibiotika kur for Borrelia. Efter 2-3 dage begyndte pencillien at hjælpe og jeg har fået det bedre og får det bedre fra dag til dag.

Borrelia er virkelig farligt og man kan få mén resten af livet, så hurtig behandling er super vigtigt.

Tjek efter

Jeg synes ikke jeg har været disponeret for flåter. Men det må jeg jo alligevel have været, siden der sad en på mig. Så jeg vil klart være mere opmærksom på det i fremtiden! Og selvfølgelig holde øje med jeg bliver ved med at have det bedre efter endt pencillien kur.

Så i bund og grund – Tjek lige op på om I har flåter sidden nogen steder når I kommer hjem fra hesten. Borrelia er som sagt virkelig farligt, så det er med at være opmærksom og få det behandlet i tide.