Hvordan vælger man træner?

Hvordan vælger man træner?

november 28, 2018 Af Camilla Bekkevold

Det at finde den rigtige træner, er noget af det som er det sværeste at finde. Personen skal være engageret og kunne bidrage positivt til ens udvikling. Derudover skal personen også have et realistisk syn på, hvad der skal forbedres for at nå det ønskede niveau. Men hvordan finder man så det?

Kemi 

Jeg vil selv sige, at det allervigtigste når man skal finde en træner, er at man har en god kemi. Nogle gange kan man mærke det allerede i telefonen og andre gange er det tydeligt når man mødes. Hvis man ikke har en god kemi med ens underviser, vil man aldrig få det optimale ud af ens træning og man vil derfor heller ikke udvikle sig optimalt.

Samtidig er det også vigtigt, at den måde træneren formidler på, er en måde man kan forstå. Vi lære alle på forskellige måder og det er derfor vigtigt at man er på samme ”bølgelængde”.

Niveau

Det næste der er virkelig vigtigt er at finde en træner som kan hjælpe en hen eller op på det niveau man ønsker. Min største drøm er at komme til at ride en rigtig god Grand Prix en dag og det er derfor vigtigt for mig at min træner er meget rutineret på det punkt. Lone red sin første Grand Prix, da hun var 14 år gammel og er derfor en af de danske ryttere, der har redet flest Grand Prix’er. Hendes mange årige rutine, gør at hun kan hjælpe mig på alle leder og kanter, både på den hest jeg har nu og dem jeg vil få i fremtiden.

Man skal derfor spørge sig selv om hvor man befinder sig i dag og hvor man ønsker at komme hen i fremtiden? Når man selv har fået sat sig nogle mål, så er det nemmere at fortælle andre om det og derfor også nemmere at italesætte det overfor en træner. Målsætninger er meget vigtige for at få en optimal træning og det er vigtigt at dele dem med ens træner. Ellers er det svært at for personen, at tilrettelægge træningen.

Metode

Den måde træningen foregår er også super vigtig. Det er vigtigt, at den metode som underviseren bruger, er den metode man selv kan stå inde for. Samtidig er der også den måde som træner underviser, kan personen formidle teorien så det er forståeligt?

Jeg selv er meget glad for visuelle billeder og at gennemgå video sammen. Det er noget som jeg føler giver mig meget viden og forståelse omkring ridtet og hvorfor det er blevet bedømt som det er.

Nogle kan lide at træneren taler meget, andre kan lide at få mere tid til at udføre tingene. Ofte kan man mærke om metoden er optimal for en selv, hvis man rider en prøve time. Prøvetimer er en rigtig god mulighed for at få en føling med en ny træner og prøve af om man kan have et godt samarbejde.

Realitetssans

For mig er realitetssans noget af det vigtigste, for hvis man virkelig vil udvikle sig, er det vigtigt at ens træner ikke kun ser på det gode. Her er det også vigtigt at vide, hvor man vil hen med sin ridning. For hvis ens mål er at forbedre sig stille og roligt henover tiden, så behøver ens træner ikke presse en som rytter. Her er der slet ikke tale om noget pres på hesten, men kun rytter. F.eks. opstilling, måden at afgive hjælpen på, ro på hånd og schenkel osv.

På den anden side, hvis man har et mål om at komme ud og ride store stævner til gode procenter, så er det vigtigt at ens træner italesætter alt det man skal forbedre og holder en op på det. Det er klart, at der også skal være fokus på det positive og de gode ting, men uden at se kritisk på fejl og mangler, vil udviklingen også dale.

Logistik

Det er også vigtigt at man finder ud af, hvad der er muligt for en i hverdagen. Har man mulighed for at køre ud til en træner, eller er det nødvendigt at træneren kommer til en selv. Det kan også være at man skal være opstaldet det sted, hvor træneren holder til. I hvert fald er det vigtigt at gøre det klart, hvad der er muligt for en selv i det daglige, så man ikke finder en træner man bliver rigtig glad for også kan det alligevel ikke fungere efter et stykke dig.

Valget

Her må man virkelig mærke efter og være ærlig overfor sig selv, så man finder det rigtig match til hest og rytter. En prøvetime, som nævnt tidligere, kan være en super god idé så man kan få en fornemmelse af et eventuelt nyt samarbejde.

Jeg tror det er rigtig vigtigt at man giver sig god tid til at vælge en ny træner. For at udvikle sig og få det optimale ud af ens undervisning, så skal man kende ens træner og ”systemet” rigtig godt. Det ske kun ved at have arbejdet sammen i en længere periode, så kan kender hinanden. Hvis man skifter træner ofte, bliver ens hest ofte forvirret og det kan man også selv gøre. For hver træner har deres måde at gøre det på og vil derfor ofte ændre noget ved ens ridning. Jeg plejer at sige, at det ca. Tager seks måneder at skifte træner, for der skal en del undervisningstimer til, før man er inde i systemet.

Hvilke tanker har I gjort jer, da I skulle vælge træner?