Nu er det efterhånden nogle måneder siden vi har været ude og starte, så jeg har glædet mig til at skulle ride i Esbjerg. Vi har brugt månederne på at få opbygget noget mere styrke og få endnu mere styr på de lidt sværere øvelser. 

Bekymrende optakt

Tirsdag d. 8/1 havde jeg en fornuftig undervisningstime og havde en masse vi skulle arbejde videre på. Da jeg så kom i stalden onsdag, så var Dia hævet på indersiden af sit venstre bagben. Der er ikke noget værre at møde op til, især når det pludselig ser voldsomt ud.

Jeg trak rundt med hende og hun gik frisk og frejdigt frem, så i første omgang følte jeg en lille lettelse. For at få hævelsen til at lægge sig, lagde jeg NEO Ice bandager på benet. Hun stod med køling en times tid også gik jeg en tur igen. Hævelsen faldt så småt i takt med kølingen og at der kom blodcirkulation rundt i benet. Dog var hævelsen der stadig og det var den også da jeg kom torsdag morgen.

Ring til dyrlægen

Torsdag morgen besluttede jeg mig at få fat i min dyrlæge, så vi sammen kunne lægge en plan for forløbet. Linus og jeg blev enige om, at jeg fortsatte med at køle og skridte hende også se om hævelsen ville foretage sig i løbet af et par dage. Hvis det lørdag ikke var som normalt, så skulle vi komme ned til en scanning.

Fredag synes jeg stadig det var meget hævet, men hun var fint rengående og hævelsen begyndte at trække nedad. Så på den måde var det positivt nok, men jeg stod stadig tilbage med en følelse af ikke rigtig at være 100% sikker på om der var sket en skade.

Scanning

Vi besluttede derfor at køre ned til scanning om søndagen og på den måde få vished om at der var sket noget alvorligt. Scanningen viste at alt var fint og da vi kom derned om søndagen, så var hævelsen 99% væk. Nogle vil måske mene, at det er at overeagerer, men jeg har det bedst med at vide at alt er 100% i orden. Især når man står og skal til et større stævne. Det ville jo være forfærdeligt, hvis der kom en stor skade og man kunne have opdaget det ved scanningen.

Ugen op til

Søndag eftermiddag var derfor min første træningstur i fire dage. Jeg må indrømme at hun overraskede mig ved at være så fin og blød, så jeg tænkte at okay at køre til Esbjerg og starte den kommende weekend.

Torsdag red jeg undervisning og havde en super fin tur. Vi arbejder rigtig meget med galop pio. Og jeg føler også, at det bliver lidt bedre fra gang til gang. Efter Boxen har jeg igen fået en rigtig god rytme i traven og formår at have hende lidt mere inde i rammen. Så alt i alt følte jeg, at vi havde et okay udgangspunkt for stævnet.

Fordi jeg har været sygemeldt, pga. min galdeblære operation, havde jeg besluttet kun at ride lørdag og søndag, så jeg ikke skulle have en fridag fredag. Min arbejdsplads har været så søde omkring operation og er så støttende omkring mine stævner, så jeg vil helst ikke ”udnytte” det.

Min mor, Nicolai og jeg fik pakket stævneskab og bil torsdag aften, efter undervisning. Det er dejligt at få hjælp, især når det er koldt som det er nu. Min mor og Nicolai havde tilbudt at køre over til Esbjerg med Dia fredag formiddag, da de begge to havde fri. Det var bare en kæmpe hjælp, for det tager alligevel lidt over 4 timer at køre derover med trailer. Så kunne jeg køre, når jeg havde fri fra arbejde også være klar til en træningstur om aftenen.

Esbjerg

Fredag aften fik jeg redet en rolig tur inde på banen, så hun lige fik set det hele. Hun virkede klar på opgaven og mere frisk end hun har været i en periode. Efter træningen, skyndte vi os hjem og få noget sov, da vi skulle være tidligt i stalden dagen efter.

PSG

Lørdag morgen startede jeg PSG og jeg kunne mærke på opvarmningen, at hun ikke var helt lige så fin fortil som hun normalt er. Hun gik lidt uroligt med hovedet, så jeg forsøgte at få så meget ro på som muligt. Da jeg kommer ind på banen, får jeg desværre selv lavet en helt del fejl og får derfor smidt en del point væk. Det er der ikke plads til i sådan et stærkt felt, hvor der er så mange dygtige ryttere. Derudover bliver jeg trukket en helt del for fordi der er lidt utro fortil hele tiden, da det også giver et mindre godt billede.

Jeg endte med 66% og en plads midt i feltet. En helt fair procent, med de fejl og mangler der nu engang var. Samtidig kan jeg også se, at jeg i bund og grund nok vil det hele lidt for meget. Så jeg fik ikke et så dvælende udtryk som vi ellers har.

Da vi kom ud i stalden undrede vi os en del over den pludselig opstået urohed fortil. Imens vi tog kandaret af, kunne jeg se at der var noget helt galt. Det påsatte nakkestykke, var trukket helt skævt. Så biddene har også siddet skævt inde i hendes mund. Stakkels Dia!!!!

Heldigvis skulle vi en tur til Horseworld Rideudstyr og Karina og Martina fik hjulpet mig af med problemet. Jeg fik taget det påsatte lædernakkestykke af, og i stedet købte jeg et Kingsley pad i 4D foam. Det er en pad der trykudligner og er desuden super lækkert. Jeg er dybt taknemlig for hjælpen, da jeg virkelig stod i en akut dårlig situation.

Inter 1

Efter gårsdagens ridt havde vi aftalt, at jeg skulle ride mere ”fornuftigt”. Allerede på opvarmningen virkede super fin i munden og der var slet ikke nogen uro fortil, som der havde været dagen før. Hurra for Kingsley pa!

Jeg kan mærke, at Dia får mere og mere overskud på det her niveau, hvilket også gør hende mere frisk. Der kommer også flere og flere knapper, som gør hende ”touchy” på den gode måde. Så da jeg rider ind af midten kommer jeg til at lægge mit højre ben lidt vel til og det gør at hun changere lige inden paraden. Det overrasker mig en smule, hvilket medføre at jeg simpelthen ikke får sat mig ordentlig ned og støttet godt nok op på tøjlen i den fri trav. Så der kommer desværre en taktfejl mod slutningen, og jeg får ikke redet lige så flot rundt i højre i versaden, volten og traversen. Jeg kommer fint ind i paraden og tilbagetrædningen, pænere end jeg har gjort tidligere, men så springer hun desværre i galop for mig.

Det er nogle mega dyre fejl, som koster rigtig mange point. Ud over de rigtig store fejl, så er også de hele pio. I galoppen, som skal blive meget bedre, især den til højre. Jeg skal også have trænet på at fordele serierne bedre, så de bliver mere centreret over midten. Jeg endte med 67,3% og en 8. plads, hvilket jeg er meget tilfreds med når man ser på alle fejlene. Dia og jeg har fået noget af styrken tilbage i traven og får igen høstet mange 7 og 7.5. Det er dejligt når ens træning bære frugt, og man føler at der sker noget udvikling.

Nu er der en masse at træne videre på også vender vi stærkt tilbage i Vejle.

Esbjerg Rideklub afholder nogle super stævner og det er altid en fornøjelse at være til start. Så jeg glæder mig allerede til næste år 🙂