For rigtig mange år siden var klasserne til stævne opdelt i professionelle og amatører. Her dystede de professionelle kun mod andre professionelle og amatørerne lige så. Men ville det overhovedet kunne fungere i nutiden? Ville der komme noget godt ud af at opdele det igen? Og er det overhovedet fair, at vi rider mod hinanden?

Definition af professionel

Først og fremmest er definitionen af en professionel, langt anderledes end den var tidligere. Før i tiden var en professionel inden for ridesport, en berider. Altså en personen med en 6 årig uddannelse og eksamen bag sig. I dag kan man sagtens være professionel, uden at være uddannet berider. Flere af vores rigtig dygtige ryttere er i dag ikke uddannede beridere, men lever af stadig af sporten.

Så i dag ville jeg nok definere professionel som en person, der lever af/tjener sit levebrød på ridesport. På den måde får vi hele den gruppe der lever af ridning samlet igen.

Definition af amatør

Se her synes jeg faktisk, at det bliver lidt svært for, hvornår er man egentlig amatør i ridesport? Er man amatør når man har et almindeligt job ved siden af sporten? Eller er man amatør, når man bare ikke tjener penge på sporten? Hvis vi her går ud fra, at man er amatør når ens hovedbeskæftigelse er noget andet end ridning. Det gør det lidt nemmere, at arbejde videre med.

Amatør vs. Professionel

Jeg kan godt forstå, at flere kan føle at det er en uoverkommelig opgave at starte med de professionelle. For det første har de lange flere timer at bruge på sporten i det daglige. Samtidig har de også mange flere heste at træne på, hver eneste dag og på den måde er de langt foran amatøren, som ofte kun har 1 eller 2 heste.

Og det nok her, mange amatørryttere bliver fanget. For hvis man kun har en hest, så er man for det første ekstrem sårbar, men man får heller ikke trænet nær så meget som en professionel. Meget træning er jo med til at gøre en skarpere og mere ”fit” til at løse en uventet situation eks. Til et stævne.

På den anden side tror jeg, at netop den hårde konkurrence fra professionelles side, er med til at gøre de danske amatørryttere dygtigere end de ellers ville have været. For når man komme ud til de store landsstævner og rider i blandet de mange professionelle ryttere, så kan man da ikke andet end at blive inspireret.

Man skal også huske på, som amatørrytter, at professionelle ligger lige så stort stykke arbejde i deres heste, som amatørryttere gør. Det er ikke altid fordi kvaliteterne i hesten, eller prisen er meget dyre end andres. Selvfølgelig er der mange tilfælde, hvor det er på den måde, men der er også mange hvor det ikke er.

Fair

Hele ideen bag, at opdele amatører og professionelle, er jo netop at lave en mere ”fair” konkurrence. Men hvis man har rigeligt med penge og man rider sine egne fire heste hver dag, uden at have et almindeligt job, så er man jo i bund og grund amatør. Måske har man mulighed for at købe heste for rigtig mange penge også er vi jo lige vidt i forhold til om konkurrencen er fair.

For hvis pludselig skal til at lave en masse regler om, hvornår man er amatør så bliver det hele meget indviklet. Man kunne sige, at alle som tjener penge på ridesport er professionelle. Men hvad så med dem som har en hest og som har et firma, hvor de fakturer undervisningstimer fra? Skal de også defineres som professionelle – Det synes jeg i hvert fald ikke.

Eller alle dem som har råd til at købe heste for millioner og ikke har et almindelig job, men rider deres egne heste hver dag. Hvis man går ned af den sti, så tror jeg ikke på at konkurrence bliver mere fair, jeg tror bare vi får mange flere undskyldninger for, hvorfor vi ikke er bedre. På den anden side, så tror jeg også det ville være meget svært at få til at fungere, netop p.g.a. det overstående.

Fremtiden

Jeg synes helt klart, at der er mange gode initiativer til at hjælpe ryttere frem. Sidste år blev Almased Dressage lanceret og det synes jeg er et fantastisk projekt. Det giver alle over 26 år, der ikke har nogle point på FEI’s verdensrangliste mulighed for at komme til start, ved de helt store ridestævner. På den måde får man muligheden for at mærke det internationale miljø, som kan ruste en som ekvipage til den dag, hvor man måske bliver udtaget til at ride CDI.

Personlig synes jeg ikke, at man skal dele klasserne op i amatører og professionelle. Der vil altid være nogle ryttere, som synes det er unfair og man kan ikke gøre alle tilfredse. Jeg synes at i stedet for at se det som en negativ ting, så skal man se positivt på det.

F.eks. hvor er det fedt, at vi har så mange dygtige professionelle i Danmark og hvor er det fedt at vi får lov til at ride mod dem til almindelige stævner. Det er også mega fedt, at man kan komme hjem fra stævner og blive inspireret til ens videre træning! Og tænk nu hvis man en dag red op med nogle af de professionelle eller måske endda slog dem.

Det er klart med til at hæve mit eget niveau, for jeg ved at når jeg stiller til start til landsstævner, så skal jeg være 100% skarp for at kunne blande mig i toppen.

Det er mit håb at flere ryttere, ville se sådan på det i stedet for kun at se det som en negativ ting, at professionelle og amatører konkurrere mod hinanden.