Nu er der gået nogle uger siden jeg var ovre at ride ved World Cuppen i Herning og WOW sikke en oplevelse.
Jeg synes ikke vi havde den perfekte optakt, hvis sådan en findes. Tingene fungerer ikke helt som de skulle og jeg havde svært ved at finde en god form på hende, men fredag i uge 41 synes jeg at vi fik en god træningen sammen. Dagen efter kørte vi over til min træner, Lone Bang Larsen, som bor i Ebeltoft. Der var vi indtil onsdag også kørte vi til Herning, så jeg kunne nå at træne i begge areaner inden stævnestart.
Bare det at gå inde i Boxen for første gang, vel vidende, at vi skal skulle ind og ride konkurrence der, var en fuldstændig fantastisk følelse. Det er altid en kæmpe oplevelse at skulle ride til store internationale stævner, lige meget hvor det er, men sådan en stor arena gør bare et ekstra indtryk.
Forberedelse
Onsdag kunne jeg komme ind og ride i Nathalie Areanen omkring kl. 21.30 og jeg fik redet en stille og rolig tur, hvor vi fik set på banen og fik en afslappende fornemmelse. Det betyder utrolig meget for mig at give Dia en masse positive oplevelser på sådan nogle ”store” scener. Selvom hun ofte kun trygger sig inde på banen, så er det stadig vigtig for mig at gøre den bedste og mest optimale forberedelse.
Torsdag kunne vi først komme ind og ride Boxen kl. 22.30 og da Lone først skulle ride undervisning selv, kunne jeg først ride undervisning kl. 23.15. Vi havde en fin tur og jeg følte mig klar til fredagens stævnestart, selvom det allerede var få timer efter.
Jeg red på banen kl. 8.16 dagen efter, hvilket gav meget lidt tid for Dia til at restituere, men sådan er det til de store stævner når der går klasser hele dagen. Der er det først muligt at komme ind og træne sent om aftenen og når man så skal ind og ride den første klasse på dagen, så bliver det en kort og intens periode, hvor man kan træne og ride. Heldigvis var det pragtfuldt vejr og der er virkelig gode muligheder for at gå ture med hestene udenfor, så de kan blive hold i gang i løbet af dagen.
PSG’en
Fredagens tur gik faktisk rigtig fint, bort set fra skridten, hvor jeg mistede mange point. Det er første gang jeg har redet et program, hvor jeg ikke fik lavet store rytterfejl. Skridten er normalt ikke et problem og noget jeg virkelig træner meget i min hverdag. Så det er selvfølgelig super ærgerligt, men der er ikke andet for end at træne videre hjemme og forbedre det.
Jeg fik lavet en rigtig god venstre pirouette, hvilket jeg var utrolig glad for. Efter vi er begyndt at arbejde meget med de hele pirouette. Så har jeg haft lidt svært ved at finde dem rigtig godt inde i programmerne. Så jeg er glad for at den kontrol vi har trænet så meget på hjemme i ridehuset, kom til udtryk denne gang. Jeg endte med at blive nr. 4 med 66.5%, hvilket jeg synes jeg kan være godt tilfreds med.
Lørdag havde vi hviledag og Dia nød en dag med mange gåture og en meget let ridetur i Nathalie Areanen om aftenen.
Intermediare 1
Søndag havde vi en fin opvarmning, hvor jeg dog godt kunne mærke at hun var lidt træt. Jeg følte vi havde en fin tur inde i areanen, hvor hun tryggede sig lidt ved de mange mennesker der gik forenden af dommertårnene. Hun blev derfor lidt for åben for mig i formen i traven og jeg fik derfor ikke det samme flotte flow som ellers er muligt for mig.
Skridten gik en smule bedre og selve galopturen fungere okay, desværre får jeg ikke sat hende nok ind til de hele pirouetter og jeg har en fejl i et changement efter den fri galop. Alt i alt er jeg fint tilfreds med turen og det er kun Dias tredje Inter 1. Jeg endte med en procent på 66.5% og som nr. 3. De tre først placerede til Almased får tæpper og super fine præmier, så jeg må indrømme efter vores 4 plads i PSG’en, var jeg virkelig lykkelig for vores 3 plads.
Det var en vild oplevelse at komme ind til præmieoverrækkelsen med tæppe og det hele. Dia tog det hele super flot og stod total stille, ligesom til fredagens præmieoverrækkelse. Hun imponerer mig dybt i sådan en situation, hvor mange heste bliver utrygge og bange.
Dias avlere var så søde at komme fra Hirtshals og se hende gå og var også med til at overvære præmieoverrækkelsen, hvilket også var helt vildt fedt. Jeg er dem dybt taknemlige for at have avlet og solgt mig sådan en vidunderlig hest.
I det hele taget var stævnet i Herning en fantastisk og med alle de ting vi skal forbedre, så synes jeg at fremtiden ser lys ud.
Det er 10 år siden jeg sidst var inde til en international præmieoverrækkelse, sidst var da jeg red til Falsterbo Horseshow, hvor jeg endte med at ride kür for over 5.000 mennesker. En oplevelse og et minde jeg tænker tilbage på med stor glæde og der er ingen tvivl om at oplevelsen til World Cuppen i Herning også vil være en oplevelse jeg vil se tilbage på med stor glæde.
