Jeg tror alle kende det med at skulle igang efter en ferie, sygdom eller lignende. I mit tilfælde, har jeg ikke redet undervisning i løbet af de sidste seks uger. Grunden til det er, at jeg jo er blevet opereret og derfor ikke har redet. I går eftermiddag var det så tid igen og som altid sveder vi for det.

Gøre klar

I går skulle jeg allerede kl. 16.45, hvilket tidsmæssigt er tæt på hvor jeg får tid. Jeg har nemlig almindeligvis fri. kl. 16.15, så det gav mig meget kort til at klæde om og nå stalden. Heldigvis hjælper min mor mig altid, de dag jeg rider undervisning. Det er jeg virkelig taknemlig for, da jeg ellers ikke vil kunne nå det i hverdagen. Når jeg rider undervisning, rider jeg altid i hvidt underlag og hvide bandager. Udover at det er super flot, så er det nemmere for Lone at se benene på Dia på videoen, hvis bandagerne er lyse.

Jeg går meget op i udstyr, underlag og hvordan det hele passer sammen med mit eget tøj. Det gav min mor nogle udfordringer når hun sadlede, fordi havde jeg nu tænkt jeg ville have en tøj der passede til hvid, beige eller lysegrå. Så vi besluttede os for, at når vi rider undervisning så rider vi altid i hvidt. På den måde er der intet at tage fejl af, hverken for min mor eller når jeg vælger tøj.

Opvarmning

Min mor gik ud af stalden kl. 16.15, så hun var klar til at jeg kom efter arbejde. Jeg skridter altid varm i 23 min, så min mor var sød at gå varm med hende indtil jeg kom. Heldigvis jeg nåede lige op og fik skridtet et par runder inden jeg gik i gang med lidt galop og trav. Da klokken var 16.45 fik jeg ringet op til Lone over Skype også gik undervisningen igang.

Undervisningen

Lone og jeg starter altid med lige at vende, hvordan tingene er gået siden sidst. Her er jeg altid meget objektiv, i forhold til hvis jeg har haft udfordringer med nogle bestemte ting. På den måde kan jeg få hjælpe til at rette det fra starten af undervisningen. Det kan også give et bedre udgangspunkt for resten af timen, hvis ens træner ved at man har været udfordret med noget bestemt.

I løbet af den sidste uge, synes jeg overordnet det er gået rigtig fint. Det er klart, at vi begge to lige skal igang igen, især med det lidt mere samlende arbejde. Jeg har arbejdet rigtig meget på samling i galoppen, hvor hun skal springe noget mere bagi. Det er rigtig hårdt for Dia og det gør også at jeg går forsigt frem og ligger lidt på dag for dag.

I går arbejdede vi videre med pio. arbejdet. Det er fantastisk med Lones hjælp, så jeg bliver ved med at være skarp på at få sat hende helt ind i galoppen. Hun er begyndt at blive lidt hektisk til højre, så vi arbejde på at få tempoet ned og tænkt venstre skulder mere ud. På den måde “kaster” hun sig ikke rundt i den højre pio. Ellers fungerede serierne rigtig fint, hvor især 4’erne i går var gode.Vi fik også redet første zigzag, hvilket gik over alt forventning! Jeg har haft tendens til at få redet lidt for meget travers til venstre og har derfor fået for lidt plads i den sidste travers til højre. Det gjorde at changementet ikke blev så flot og hun følte sig presset af barrieren mod dommeren. Så det er jeg rigtig glad for er blevet bedre!

Efter Herning

Traven har jeg fået lidt bedre fat i efter Herning, men vi arbejder stadig meget med afspændtheden i nakken. Når jeg rider tilbage, så har hun lidt tendens til at hæve nakken og trække den tilbage. Det gør at hun også sænker ryggen, hvilket bestemt ikke er positivt. Så det øver vi rigtig meget og selvom det er blevet bedre, så er der stadig lang vej til målet. Selve afkortningen efter hver øvelse, skal blive skarpere og skarpere. Det skal vi virkelig træne på, frem mod det nye år.

Alt i alt synes jeg at undervisningen gik fint. Især taget i betragtning af, at jeg ikke har redet undervisning længe. Jeg kan slet ikke huske, hvornår der sidst er gået så lang tid inden jeg har fået undervisning.

Min træning i går fik mig igen til at tænke på, hvor meget der er sket i 2018. Det har virkelig rykket og det er vigtigt at se tilbage på og huske på, når vi begynder at træne svære ting. Hvis tingene i en periode står lidt stille, så er det altid godt at stoppe op og se på, hvor langt man egentlig er kommet. Derfor har jeg fundet en lille video fra vores første MB0 i 2016 og her synes jeg godt man kan se at der er sket meget i forhold til, hvor vi er nu. Så lige så vigtigt det er at have blikket rettet mod fremtiden, ligeså vigtigt er det at se tilbage en gang i mellem.